Fem skarpe om det amerikanske gældsloft

Det amerikanske gældsloft bliver hyppigt nævnt i disse tider. Men hvad er gældsloftet, og hvorfor er det så vigtigt for USA og den globale økonomi? Få her et uddybende svar fra chefstrateg i PFA, Tine Choi Danielsen, som også ser på gældsloftets betydning for de finansielle markeder og pensionsopsparingen.

1. Hvad er det amerikanske gældsloft, og hvorfor er det opstået?
   Den amerikanske stat har historisk brugt flere penge, end den tjener på skatter og andre indtægter. Derfor har den løbende opbygget gæld, og det kan den gøre op til en vis grænse. Denne grænse er bestemt af det såkaldte gældsloft, som kongressen indførte i 1917. Bliver loftet overskredet, vil USA gå i ’betalingsstandsning’, medmindre kongressen vedtager et nyt og højere gældsloft. Alternativt kan kongressen bemyndige en midlertidig overskridelse af gældsloftet, ligesom man kan ty til forskellige regnskabstekniske manøvrer (Extraordinary Measures), som kan udsætte en betalingsstandsning.
   
   I dag er gældsloftet på 31,4 billioner dollars, og i følge eksperter står det til at blive ramt inden for de næste tre måneders tid, afhængigt af hvordan det går med eksempelvis skatteindtægter og udgifter. Da datoen er svær at ramme præcist og derfor ubekendt, bliver den ofte omtalt som ”the x-date”.
    
2. Hvorfor er der opstået politisk uenighed om at hæve loftet?
   Siden sidste valg har amerikansk politik været mere polariseret end nogensinde, og gældsloftet bliver blandt andet brugt til at afkræve politiske indrømmelser. Republikanerne kan eksempelvis bruge det til at fremme mærkesager om, at den offentlige sektor skal slankes, mens demokraterne ønsker en forhøjelse for at kunne finansiere deres økonomiske politik. Herudover kan uroen udnyttes til at svække den siddende præsident, og her kan nævnes, at Bidens appoval rating lige nu er på sit laveste, siden han tiltrådte.
   
   Når investorerne er mere bekymrede end normalt, er det netop på grund af den ophedede atmosfære i USA, hvor man så småt er begyndt opvarmningen til præsidentvalget i 2024. Senest vi så lignende polarisering, var under Obama i 2011, hvor usikkerhed om forhøjelse af gældsloftet førte til en nedjustering af USA’s kreditvurdering. Det gav uro på aktiemarkederne, som mellem juli og august faldt med 17 pct. 
    
3. Skyldes uroen alene politisk drilleri, eller er der også reel grund til bekymring for gælden?
   Ja, ser man bort fra de politiske rævekager, er der også reelle grunde til at være kritisk overfor den amerikanske gældsdannelse, der alt andet lige overfører underskud fra den ene generation til den næste. Ser man på den amerikanske statsgæld i forhold til BNP, så ligger den nu på 121 pct., som er et markant løft ift. 2019, hvor den lå på 106 pct. Det kan blive en udfordring i en tid, hvor det stigende renteniveau gør gælden dyrere at tilbagebetale, og hvor USA som mange andre vestlige lande kan se frem til øgede udgifter til investering i grøn omstilling, samt til pension og sundhed grundet en aldrende befolkning.
    
4. Hvad vil det betyde for USA og resten af verden, hvis man ikke får hævet loftet i tid?
   Den amerikanske stat vil løbe tør for penge, og det vil i første omgang ramme amerikanere, som arbejder for statslige institutioner eller får offentlige ydelser. De vil ikke få deres løn eller pension udbetalt.
   
   Herudover vil det påvirke finansmarkederne, da meget af den amerikanske gæld bliver optaget gennem statsobligationer, der bliver anset for at være blandt de mest sikre lån i verden. Hvis tilliden til disse svækkes, kan det skabe sprækker på tværs af hele det finansielle system, da amerikanske statsobligationer udgør fundamentet i værdiansættelsen af andre aktiver, såsom aktier. Samtidig kan det blive dyrere for USA at låne penge og få finansieret sin gæld. Herudover vil usikkerhed om USA’s evne til at opfylde sine gældsforpligtelser være dårligt nyt for den globale økonomi og i værste fald føre til krise med rentestigninger og fald på finansmarkederne.
    
5. Hvad kan man som investor gøre for at håndtere en eventuel uro?
   Jo hurtigere man finder en løsning, des mindre vil konsekvenserne blive. Som investor er det generelt svært at gardere sig, hvis det for alvor går galt, og vi får en reel betalingsstandsning, da den vil kunne ramme værdien på stort alle aktiver. Sandsynligheden for, at det går så galt, er dog stadig begrænset. Til gengæld kan vi godt regne med stigende uro i takt med, at sekunderne tæller ned, og her er det vigtigt, at man som investor undgår panik. For som vi har set under både coronapandemien og i 2011, hvor der senest var uro om gældsloftet, kan selv store fald rette sig hurtigt, når først en aftale er nået.