Markedskommentar: Afgørende præsidentvalg med coronavirus

Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA.

Millioner af amerikanere skal 3. november sætte kryds ved enten USA's nuværende præsident Donald Trump eller udfordreren Joe Biden. Men hvilken betydning kan valget af præsident egentlig få for finansmarkederne? Det skriver PFA’s chefstrateg Tine Choi Danielsen om i denne markedskommentar

Der er nu taget hul på den sidste måned af præsidentvalgkampen i USA. En global begivenhed, der følges tæt af de finansielle markeder, og som derfor også ofte er forbundet med en ekstra usikkerhed.

Et tilbageblik på de tidligere valgår viser, at det brede, amerikanske S&P 500-indeks typisk falder i måneden op til valgdagen. Formentlig drevet af usikkerhed om, hvem der fremadrettet skal stå i spidsen for verdens største økonomi. Efter valget ændrer billedet sig dog igen, da usikkerheden atter forlader markedet, hvorefter det tabte bliver genvundet.

Man bør dog være påpasselig med at se det som et entydigt mønster, da markedernes performance før og efter et valg også afhænger af andre faktorer. Særligt i et valgår med en verdensomspændende pandemi, der har udløst den dybeste recession siden 2. Verdenskrig.

Usikkerhed skaber fald

For én ting er coronavirussens generelle påvirkning af de finansielle markeder, noget andet er det praktiske i forhold til afholdelsen af et stort præsidentvalg midt i en pandemi.

Særligt efter, at Donald Trump er blevet testet positiv for coronavirus, hvilket blot har forstærket usikkerheden på finansmarkederne yderligere. For med det positive testresultat følger også en stribe spørgsmål afhængigt af, hvordan sygdomsforløbet forløber. Derfor bør man også være forberedt på, at markedsstemningen kan blive påvirket af meldinger om præsidentens tilstand.

Samtidig kan udviklingen også få betydning for amerikanernes lyst til at dukke op ved valgstederne i en tid med coronavirus. Og hvad med antallet af brevstemmer? Og kan valget i det hele taget udføres korrekt? Det er blandt andet noget af det, Donald Trump tidligere har italesat, og som kan være med til at trække valget i langdrag.

Potentielt set kan det ende med, at en af kandidaterne ikke anerkender valgresultatet, hvilket vil medføre en væsentlig usikkerhed på aktiemarkederne. Det så man i 2000, da George W. Bush fik tilkendt præsidentposten af Højesteret efter genoptællinger af stemmerne i Florida. Dengang medførte det, at aktierne droppede omkring 11 pct. fra valget og frem mod jul. 

Kandidater i forskellige retninger

Ser man dog bort fra den mulighed, står valget mellem den nuværende præsident Donald Trump og udfordreren Joe Biden. To kandidater, der på flere punkter trækker i hver deres retning. Også i forhold til de finansielle markeder.

Det gælder blandt andet i et skattemæssigt henseende, hvor Donald Trump er gået til valg med et løfte om indkomstskattelettelser for middelindkomsterne, mens Joe Biden vil forhøje selskabsskatten fra de aktuelt 21 pct. til 28 pct. Isoleret set forventer vi, at en forhøjelse af selskabsskatten vil få en negativ påvirkning på aktiemarkedet, mens et valg af Donald Trump i denne henseende vil være mere neutralt. Det sker ud fra den vurdering, at markedet ikke vil reagere i lige så stort omfang på lavere indkomstskat, som når selskabsskatten ændres.

På infrastrukturområdet ser det dog anderledes ud. Omend effekterne heraf først vil materialisere sig over en årrække. Her har Joe Biden fremlagt en infrastrukturpakke på i alt 3300 mia. dollars med et særligt hovedfokus på grøn energi, mens Trump har planer om infrastrukturelle investeringer for 1000 mia. dollar over en tiårig periode. Her vurderer vi, at Bidens pakke kan få den største positive effekt på aktiemarkedet. Og særligt i forhold grøn energi og – omstilling, mens fossil energi vil ende i rollen som taber.

Handelskrig – mere af det samme?

Kigger man i stedet på handelskrigen, mener vi, at en valgsejr til Trump vil blive opfattet som en bekræftelse af den nuværende linje. Og dermed også muligheden for en eskalering af handelskrigen med Kina, ligesom snakken om Europa – og især importen af bilen herfra – atter kan blive vakt til live. En sådan usikkerhed vil uden tvivl være negativt for markedsstemningen. Derfor vil udsvingene siden handelskrigens start med al sandsynlighed også fortsætte i dette scenarie.

Ender det i stedet med Biden, forventer vi, at spændingerne til Kina og andre store handelspartnere mindskes. Også selvom han på lige fod med Trump anser Kina som en trussel. Med Biden ved roret, venter vi, at der i højere grad vil blive tale om dialog og forhandlinger frem for Trumps gulerod og pisk-strategi. Markedsudsvingene vil derfor også blive mindre, da vi vil undgå det nedadrettede pres Trumps handelspolitik har medført.

Afgørelsens time

Som nævnt bliver det dog i praksis svært at isolere de endelige effekter fra alt andet, der driver finansmarkederne. Særligt i denne tid. Effekterne af de to præsidentkandidaters forslag bør også gradueres, i forhold til hvordan Kongressen sammensættes.

Skal vi alligevel kaste os ud i et bud på markedets umiddelbare reaktion, hvis Joe Biden står som vinder 3. november, så venter vi, at aktierne vil sætte sig i en spids dagen derpå. Med det udgangspunkt at fokus fra start vil være på udsigten til stigende selskabsskatter. I takt med, at investorerne får valgresultatet på afstand, venter vi dog, at markedet vil stige igen, i en glæde over at valget er overstået, og at handelskrigsretorikken formentligt bløder en anelse op, samt at der relativt hurtigt efter valget nok vil blive annonceret en større omgang finanspolitisk stimulans pga. corona.

Ender Donald Trump som vinder er det mere af det samme, og vi forventer derfor ikke nogen nævneværdig effekt ud over glæden over, at valget nu er overstået, ligesom annonceringen af yderligere corona-stimulans også vil blive taget godt i mod. Vi forventer dog, at en ny stimulanspakke under Trump vil blive mindre end under Biden. 

PFA følger udviklingen

På nuværende tidspunkt er der derfor ikke noget, som giver anledning til større investeringsstrategiske ændringer i PFA, da valgets udfald såvel som konsekvenser på forhånd kan være behæftet med stor usikkerhed. Derfor vurderer vi også løbende og tilpasser vores eksponering over for de brancher, som kan stå til enten at vinde eller tabe på valget. Det drejer sig blandt andet om grønne investeringer. Et område vi i PFA i forvejen følger tæt, og som formentlig ikke vil blive mindre interessant, hvis Biden ender med at blive USA’s næste præsident.

Slutteligt bør det indskydes, at selvom valgets betydning for de langsigtede udsigter ikke er entydig, så kan der på kort sigt sagtens komme anledninger til uro og usikkerhed i den kommende tid afhængigt af kandidaternes udtalelser og retorik. Denne udvikling vil vi selvfølgelig følge tæt i PFA.

Denne markedskommentar er skrevet af chefstrateg i PFA, Tine Choi Danielsen.