PFA Invest vinder international pris

Det er blevet offentliggjort, at PFA Invest har vundet Refinitiv Lipper Fund Awards Nordics

PFA er blevet udvalgt i skarp konkurrence med 23 andre investeringsselskaber, og prisen bliver tildelt til investeringsforeninger for ’providing consistently strong risk-adjusted performance relative to their peers and focus the investment world on top-funds’.

PFA Invest har vundet i kategorien:

Best Bond Global LC Fund Over 3 Years, hvor afdelingen PFA Udenlandske Obligationer, der er en af byggeklodserne i PFA Invest’s Balance-afdelinger, udmærker sig.

“Vi er stolte af, at PFA’s investeringsforening ’PFA Invest’ har netop vundet prisen. Det er en dejlig anerkendelse og glædeligt, at de stærke resultater, vi har skabt, også bemærkes internationalt. Som en del af PFA er vi sat i verden for at skabe værdi til vores kunder og ikke for at tjene penge til vores ejere,” siger Irene Holmslykke, der er CEO i PFA Invest.

Refinitive Lipper Awards har eksisteret i mere end 30 år og tildeler priser til investeringsforeninger i mere end 17 lande.