Start arbejdslivet med gode økonomiske vaner

I denne tid træder mange unge ind på arbejdsmarkedet og går fra SU til løn. Og hvordan de bruger denne store indkomststigning, kan være afgørende for de økonomiske vaner resten af livet. Som ung i første job skal man vænne sig til ikke at lade alle de ekstra penge gå til forbrug, lyder rådet fra PFA.

Har du udskiftet studielivet med arbejdslivet her efter sommerferien og er startet i dit første job? Så vil du som mange andre unge, der i denne tid træder ind på arbejdsmarkedet, opleve store forandringer – også når det gælder økonomi.

For når man starter i sit første job og begynder at få løn i stedet for SU, vil det for mange unge være den største indkomststigning, de nogensinde opnår. Og hvordan man bruger de mange ekstra penge fra de første lønninger, kan have stor betydning for, hvordan man kommer til at forvalte sin økonomi resten af livet.

”Hvis man lader hele denne indkomststigning gå til forbrug, er man allerede ved at grundlægge nogle usunde vaner tidligt i livet. Og vi ved fra flere undersøgelser, at mange unge slås med økonomien, og det kan være meget svært at rette op på senere i livet, hvis man er kommet skævt fra start,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

F.eks. viser tal fra Danmarks Statistik, at hver 4. ung har forbrugsgæld. Andelen er voksende, og det samme gælder for andelen af RKI-registrerede unge mellem 18 og 30 år.

”Alternativt kan man med en aktiv indsats bruge indkomststigningen til at tillægge sig gode økonomiske vaner og f.eks. vænne sig til at bruge lidt mindre, end man tjener. Så man løbende sparer op og dermed har råd til det, når uventede eller større udgifter dukker op til f.eks. bolig eller børn. Samtidig bliver man mere uafhængig og også mere immun over for giftige hurtiglån, som mange ellers tjener penge på og lokker unge med på samme måde som med slik i børnehøjde i supermarkedet,” siger Carsten Holdum.

Han peger på, at det typisk vil være mest hensigtsmæssigt først at opbygge en form for opsparing i frie midler, når de første lønninger tikker ind på kontoen. For på kortere sigt vil mange få udgifter til bil, bolig og måske børn. Herefter kan man så tage de mere langsigtede briller på, hvor investering og pensionsopsparing bliver centrale elementer.

Carsten Holdum understreger, at det ikke handler om at lade alle de ekstra penge gå til opsparing.

”Man skal helt bestemt nyde den velfortjente situation, når man går fra SU til løn og oplever den store indkomststigning. Vi opfordrer blot til, at man sætter sit budget lidt under det mulige. Al erfaring viser, at glæden er stort set uændret. Hvorimod den ekstra opsparing, som man dermed løbende laver, kommer som en god og behagelig fordel senere,” siger Carsten Holdum.

For yderligere information: Kontakt forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum, på 24 28 44 52.

Gevinst for unge ved at spare op:

1) Udbetaling til bolig

Unge i dag er boligmæssigt udfordret. Boliger har altid været dyre, men i dag er inflationen lav, så dermed bliver gælden ikke på samme måde ”udhulet” af inflation og lønstigninger, som tidligere generationer har oplevet. Så derfor kunne en opsparing til mulig køb af bolig være en god ide. Også fordi prisen på boliglån/realkreditlån afhænger af, hvor meget man selv kan lægge i udbetaling. Hvis man lykkes med at lægge 800 kr. til side om måneden over 10 år, straks efter man starter med at arbejde, så vil man stadig i relativ ung alder have 100.000 kr. klar til boligkøb.

2) Supplerende pensionsopsparing

Hvis man blot gerne vil tidligt i gang med pensionsopsparingen og ikke har gæld, der skal tilbagebetales, så kunne man starte med at indsætte 1.000 kr. om måneden ekstra. Det koster 592 kr. i budgettet, da pension både er fradragsberettiget og med pensionsreformen i 2018 giver et særligt ekstra pensionsfradrag. I så fald får man ekstra 670.000 kr. i samlet opsparing på pensionstidspunktet. Heraf er 190.000 kr. det forventede afkast.

3) Mulighed for at stoppe 1 år før

Hvis man kan klare sig med en årlig indkomst i et år på f.eks. 224.000 kr. (efterlønsydelsen), så skaffer man sig muligheden for at gå et år før sin pensionsalder ved at sætte 345 kr. til side om måneden. Det koster omkring 200 kr. i budgettet, da pension jf. ovenfor både er fradragsberettiget og har det særlige ekstra pensionsfradrag.

Forudsætninger:
Alle tal i nutidskroner og prognoser
Afkast regner på samfundsforudsætninger for afkast og inflation (5 pct. afkast lig middel risiko)
Antal år på arbejdsmarkedet: 40 år