Danskerne er forsigtige med opsparingerne trods økonomisk fremgang

Et flertal af danskerne vælger at spare penge op i banken, selvom man på de fleste bankkonti får en meget lav eller slet ingen rente. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for PFA

Tallene viser, at kun 14 pct. af dem, der sparer op, har penge i investeringsforeninger, mens 30 pct. sparer op i aktier eller andre enkeltværdipapirer. Hele 78 pct. sparer op i banken.

Alle har brug for penge på bankbogen, men hvis man har mere, end man tror, man kan få brug for i den nærmeste fremtid eller i en nødsituation, så kan det være en idé at investere nogle af pengene. Det siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

”Når man investerer eller overvejer at investere, er det vigtigt, at man føler, at man har en solid økonomi. Hvis man har det, så kan investering i aktier, obligationer eller investeringsbeviser være god og effektiv måde at spare op til en ny bil eller et nyt køkken, man skal bare være afklaret med, hvor meget risiko, man ønsker at tage,” siger Carsten Holdum.

Han tilføjer, at det er vigtigt at sprede sin risiko, så man ikke kun fx investerer i én aktie, desuden er det hensigtsmæssigt for de fleste kun at investere en del af de penge, man kan undvære her og nu.

Der er ellers grund til optimisme for danskerne - arbejdsløsheden er lav, og mange har godt med penge på kontoen, men det viser sig ikke i øget investeringslyst. Nye tal fra Danmarks Nationalbank viser således, at danskerne samlet har 889 mia. kr. stående på almindelige bankkonti – de fleste til en meget lav eller ingen rente. Det svarer til 191.000 pr. person over 18 år, og tendensen til opsparing på bankkonti er stigende.

Investering kan beskytte mod inflation

I samfundet stiger priserne langsomt men sikkert, så hvis man ikke får forrentet sin opsparing, bliver den med tiden lidt mindre værd.

”Mange sparer op i banken for at kunne sove trygt om natten, men de fleste får omkring nul pct. i rente, og det svarer næsten til at have pengene under hovedpuden, for med inflationen bliver pengene mindre værd med tiden. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men hvis man sparer op på mellemlang sigt og har en nogenlunde solid økonomi og en pæn opsparing, så er det værd at overveje at få nogle af sine penge til at arbejde for sig. Her kan man fx tage kontakt til en uvildig rådgiver og høre mere om mulighederne,” siger Carsten Holdum.

Undersøgelsen fra Epinion og PFA viste også, at 3 pct. sparer op i Bitcoins eller andre krypto-valutaer, mens 8 pct. sparer op i andre former for investeringer som kunst, gamle biler, smykker, vin.

Fakta – fem investeringsråd

  1. Find ud af, hvor stor en buffer du har brug for til uforudsete udgifter. For mange vil det være fornuftigt med en buffer svarende til seks måneders løn, dog mindst 100.000 kr. Det har den ekstra fordel, at man kan slå til, når der er et godt tilbud, hvis man gerne vil lave forbedringer /reparationer på hus eller bil eller bliver syg etc.
  2. Det er generelt en god ide at investere det beløb, der går ud over denne buffer. Pengene skal kunne stå i mange år. Tænk 5-10 år. Og for at minimere omkostningerne ved at investere, kan det være en fordel at vente, til der er 10.000 til 20.000 kr. at investere for.
  3. Hvis du vil investere dine frie midler, er det mest oplagt at købe værdipairer. Det kan du enten gøre selv eller ved at købe investeringsforeningsbeviser, hvor du får eksperter til at investere pengene for dig i et trygt miljø. Investeringsforeningerne er præget af andelstankegangen – de ejes af kunderne selv. Beskyttelsen ligger i mange forskellige værdipapirer, som sikrer en spredning i risikoen.  
  4. Det er vigtigt at vælge risikoprofil efter, hvad der passer til dig, og hvad din økonomi kan tåle. Hvis du har en stor økonomi med f.eks. friværdi i huset og/eller investeringer andre steder samt en sikker pensionsordning, så kan du bedre tåle tab. Er din økonomi mindre og mere sårbar over for udsving, så kan du i stedet sætte pengene ind på et aftaleindskud, som giver en bestemt rente i en nærmere aftalt periode. 
  5. Det kan være en god ide at balancere investeringer i frie midler i forhold til, hvordan du har investeret dine pensionsmidler. Hvis du f.eks. har en risikobetonet pensionsordning, kan du vælge en mere sikker risikoprofil på dine investeringsbeviser. Ved at fordele pengene mellem pensionsordning og frie midler kan du også optimere i forhold til modregning i pensionen og få ekstra fleksibilitet i forhold til, hvornår du går på pension.