Hop til indhold

Aldersopsparing

Aldersopsparing

Aldersopsparing

Medarbejdere, som ikke betaler topskat, vil ofte have fordel af at indbetale til aldersopsparing. Derfor vil nye medarbejderes pensionsopsparing blive optimeret ud fra deres lønniveau på det tidspunkt, hvor deres ordning bliver oprettet: 

  • Hvis du har en løn på op til 625.702 kr. (2026)
    Der indbetales mest muligt til aldersopsparing og herefter til rate- og livspension. Indbetalingsloftet til aldersopsparing udgør 9.900 kr. (2026) og 64.200 kr. (2026), hvis der er 7 år eller mindre til medarbejdernes folkepensionsalder 
  • Hvis din løn er 625.702 kr. eller højere
    Der indbetales mest muligt til ratepension og herefter til livspension.

Hvis din pensionsordning træder i kraft på et andet tidspunkt end den 1. januar, vil indbetalingerne i det første år gå til ratepension og derefter til livspension.

Hør privatøkonom, Camilla Schjølin fortælle mere om aldersopsparingen

 

Fordele ved aldersopsparing

Aldersopsparing giver dig følgende fordele:

  • Større fleksibilitet når du går på pension, da du frit kan vælge, om aldersopsparingen skal udbetales som en engangssum, løbende udbetalinger, eller i mindre ”bidder” ad gangen (pt. minimum 25.000 kr.)
  • Ingen negativ påvirkning af hverken din eller eventuel partners tillægsbeløb til folkepensionen, hvilket kan være mange penge værd gennem en lang pensionstilværelse.
  • Lav afkastskat på kun 15,3 procent ligesom ved rate- og livpension.

Samlet set kan der være mange penge at tjene på at udnytte aldersopsparingen – også selvom det resulterer i en lavere indbetaling på din rate- og livspension, og du ikke har skattemæssigt fradrag for dine indbetalinger.


Indbetaler du allerede på en aldersopsparing – så bør du reagere

Du skal være opmærksom, hvis du indbetaler til aldersopsparing i andre pensionsselskaber eller i dit pengeinstitut. Der er nemlig en begrænsning på, hvor meget du må indbetale til aldersopsparing hvert år, og indbetaler du for meget, skal du betale en afgift. 

Indbetalingsloftet går nemlig på tværs af alle de aldersopsparinger, du har, og hvis du indbetaler mere end det maksimale årlige beløb, skal du betale en afgift af det overskydende beløb.

Løsningen er altså enten at sikre, at du ikke indbetaler på en aldersopsparing uden for PFA, eller at fravælge aldersopsparingen i PFA.  Hvis du har behov for rådgivning om, hvilken løsning der vil være den bedste for dig, er du som altid velkommen til at ringe til vores rådgivningscenter på 70 12 50 00, eller sende os en besked via Mit PFA

De mest stillede spørgsmål omkring aldersopsparing

Afhænger reglerne af, hvornår jeg har fået en ordning i PFA?

Reglerne ser lidt forskellige ud, afhængig af hvornår du er blevet ansat.
 
Ansat før 1.1.2025 
Har du vil automatisk fået en aldersopsparing den 1. januar 2025, hvis din løn var under et bestemt niveau. 
 
Ansat fra 1.1.2025 

Har du automatisk fået en aldersopsparing – uanset dit lønniveau. 

Ansat efter 1.4.2026
Du vil automatisk få en aldersopsparing, hvis din løn er er under 625.702 kr. før arbejdsmarkedsbidrag (2026), når du får din ordning i PFA. Er din løn højere, vil du som udgangspunkt indbetale mest muligt til rate- og livspension.

Kan jeg frit vælge, om jeg vil have aldersopsparing eller ej?

Ja, du vælger helt selv.

Du kan altid frit til- eller fravælge aldersopsparingen, ved at ringe til vores rådgivningscenter på 70 12 50 00 eller sende os en besked via Mit PFA

Hvordan kan jeg se, om jeg har fået en aldersopsparing hos PFA, eller har en i forvejen?

Du vil nemt kunne se din aldersopsparing i PFA på Mit PFA ved at trykke på ”Din opsparing”, ”Opsparingsoversigt”, og derefter ”Opsparing per produkt”.

Alternativt kan du logge ind på Pensionsinfo. dk. Her kan du se alle dine pensioner og dermed, om du har en aldersopsparing. Du skal kontakte det enkelte selskab, hvis du ønsker at få oplyst, hvor meget du indbetaler på din aldersopsparing.

Hvis du indbetaler til en aldersopsparing flere steder, bør du reagere, da du risikerer at indbetale for meget samlet set. 

Hvorfor er det en fordel for mig at få en aldersopsparing?

Du kan spare op til din pension på tre måder: ratepension, livspension og aldersopsparing. Det optimale er at have en kombination af dem alle tre, da hver pensionsform har sine fordele. 

For størstedelen af danskerne er aldersopsparingen meget attraktiv. 

Det skyldes flere faktorer: 
Lav afkastskat 
Stor fleksibilitet på udbetalingstidspunktet
Udbetalingen er skattefri
Ingen negativ påvirkning på tillægsbeløbet til folkepensionen – hverken egen eller partners tillægsbeløb.

Det er det sidste punkt, der giver den helt store økonomiske gevinst. Løbende pensionsudbetalinger vil ofte sænke folkepensionstillægget på grund af modregning. Så jo større andel af din pensionsopsparing, der ligger på aldersopsparingen, jo bedre. Over en lang pensionisttilværelse kan det være mange penge værd at få mest muligt i folkepension. 

Hvordan kan aldersopsparingen udbetales?

Når du nærmer dig folkepensionsalderen, vælger du selv, om pengene skal udbetales som fx: 

en engangssum
løbende udbetalinger over minimum 12 måneder
eller i ”bidder” efterhånden som du får behov for pengene (pt. minimum 25.000 kr. ad gangen)

Den store fleksibilitet betyder, at pengene fx kan bruges som hjælp til at købe en bil, et sommerhus, eller til at finansiere en gradvis overgang til pension. 

Hvor tidligt kan aldersopsparingen udbetales?

Du må starte udbetaling nøjagtigt lige så tidligt, som dine øvrige pensioner hos os. Det betyder, at hvis din ratepension eller livspension fx må starte udbetaling allerede fra 60 år, så gælder de samme vilkår for din nye aldersopsparing.

Der må kun indbetales et lavt beløb årligt – bliver det overhovedet til noget?

Ja – selvom der kun må indbetales et lille årligt beløb på pt. 9.900 kr. (2026), så bliver det hurtigt til noget over et langt arbejdsliv. Især fordi indbetalingsbeløbet løftes markant de sidste syv år før folkepensionsalderen.

Indbetaler du det maksimale beløb hvert eneste år, fra du er 25 år, vil du forventeligt have omkring 1,2 mio. skattefrit på din pensionsopsparing som 70-årig (beløbet er i 2026-nutidskroner, og det forventede afkast er beregnet ud fra PFA Investerer Middel risiko med 2026 afkastforudsætninger).

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg i forvejen indbetaler til en aldersopsparing et andet sted?

Indbetalingsloftet går på tværs af alle de aldersopsparinger, du har, og hvis du indbetaler mere end det maksimale årlige beløb, så vil det overskydende beløb blive straffet med minimum 4 pct.

Løsningen er derfor enten at sikre, at du ikke indbetaler på en aldersopsparing uden for PFA, eller at fravælge aldersopsparingen i PFA.  Du er velkommen til at kontakte vores rådgivningscenter på 70 12 50 00, eller sende os en besked på Mit PFA, hvis du har behov for hjælp med dette.

Hvor meget kan jeg komme til at betale i afgift?

Hvis du allerede indbetaler til andre aldersopsparinger, fx via dit pengeinstitut, så anbefaler vi, at du får stoppet indbetalingen til aldersopsparing i PFA, da du ellers kommer til at indbetale for meget samlet set. Indbetalingsloftet går nemlig på tværs af alle de aldersopsparinger, du har, og hvis du indbetaler mere end det maksimale årlige beløb, skal du betale en afgift af det overskydende beløb. Afgiften udgør 20 procent af det for meget indbetalte beløb, men den kan reduceres til 4 procent, hvis beløbet flyttes til en rate- eller livspension.

Hvad sker der, hvis jeg dør, inden jeg har fået udbetalt alle pengene?

Pengene på din aldersopsparing er fuldt sikret og vil derfor blive udbetalt til den eller de begunstigede som en skattefri sum.

Jeg tjener pt. over 625.702 kr. – hvorfor får jeg ikke en aldersopsparing?

Hvis du har en løn over 625.702 kr. før arbejdsmarkedsbidrag (2026), når du bliver ansat, vil du ikke automatisk få tilknyttet en aldersopsparing. Det skyldes, at hvis du betaler mellem- eller topskat, så vil du typisk have mere gavn af at sætte alle pengene ind på din rate- og livspension, hvor du opnår et skattefradrag.  

Hvad sker der, hvis min løn ændrer sig i løbet af året, så jeg nu tjener mere eller mindre end topskattegrænsen?

Der er sker ikke noget i forhold til fordelingen af din opsparing. Hvis du får en større lønstigning, bør du kontakte PFA Rådgivningscenter på 70 12 50 00 og få rådgivning om, hvordan indbetalingen til din opsparing optimeres bedst muligt.

main .accordions__toggler.bg-secondary { background-color: #67A0A4; color: #ffffff; }